top of page

Aston Villa-par rygtes til Elland Road

  • mikslen0
  • 23. jan. 2018
  • 2 min læsning

Et utal af engelske medier rygter Ross McCormack og Tommy Elphick til Elland. To erfarende herre, der tiltaler de fleste Leeds-fans.

Tilhængerne er efterhånden trætte af, når Victor Orta kigger udenlands efter talenter og potentiale. Der er nemlig, hvis man spørger størstedelen, behov for rutine og Championship-kendskab i den nuværende trup, som pt ligger på en tiendeplads med tre point op til top 6.

Ross McCormack er med 53 mål i 144 opgør fra 2010-2014 en velkendt skikkelse på Elland Road, som man hellere end gerne ser et gensyn med. Den 30-årige midterstopper, Tommy Elphick, blev rygtet til Leeds i 2016, allerede før han skiftede Bournemouth ud med Aston Villa, hvor han på grund af Chelsea-legenden, John Terry, har haft problemer med at spille sig i startopstillingen. McCormack vender tilbage fra sit lejeophold i Australien, hvor han har nettet intet mindre end 14 gange i 16 opgør.

Leeds siges at have tilbudt Aston Villa syv millioner britiske pund for det rutinerede pars tjeneste, men spørgsmålet er som altid, om rygterne så også taler sandt. Aston Villa er ikke desto mindre inde i en god stime, og de ligner ikke et hold, der har akut behov for forstækninger. Deværre er John Terry for nylig blevet skadet, hvilket betyder, at kampen om Tommy Elphick kan blive sværere end først antaget.

På diverse forums foreslår flere medlemmer også, at man bare lejer McCormack for resten af sæsonen. Selvom han har scoret mål på samlebånd i Australien, er han efterhånden blevet 31 år. Championship er et helt andet niveau, McCormack har senest kun formået at score 3 mål i 20 kampe for Aston Villa og et enkelt i 7 forsøg for Nottingham Forest.


 
 
 

Comments


bottom of page