top of page

The 'Roofe' is on fire!

  • mikslen0
  • 15. dec. 2017
  • 2 min læsning

Leeds Uniteds fans er krybet til tasterne for at tilkendegive, hvem de ønsker oppe foran i lørdagens hjemmebaneopgør mod Norwich City. Og der er slet ingen tvivl: Navnet er Kemar Roofe.

Han kom til Elland Road i sommeren 2016 for i omegnen af tre millioner britiske pund efter at have imponeret for Oxford United i League One. Med et utal af svingende præstationer, fandt den nu 24-årige offensive spiller sig aldrig helt til rette under Garry Monks vinger, men han ligner nu for alvor en mand, der har fundet sig til rette på en helt bestemt plads.

Sidste opgør inden landskampspausen nettede Roofe hele tre gange på udebane mod Queens Park Rangers, hvilket bringer ham op på samlet set seks ligamål i denne sæson indtil videre og som holdets nuværende topscorer.

I kampen mod QPR blev Roofe brugt som frontangriber, og selvom han på papiret måske mest af alt går som en kantspiller, har cheftræner TC aldrig været nervøs for at smide ham på toppen:

"Vi er ramt af skader på angriberpositionen, men jeg er tilfreds med at have en spiller som Roofe til at tage over. Han kan spille på kanten og helt fremme. Ligegyldigt hvor jeg placerer ham, ved jeg, at han gør det godt."

Leeds Uniteds fans vil spærre øjnene op, hvis ikke Kemar Roofe får lov til at starte på toppen mod Norwich efter hans pragtpræstation mod Queens Park Rangers. Han har, som flere fans skriver, bevist, at han ved, hvor målet står.

Selvom Leeds umiddelbart ikke besidder en topscorer af Chris Woods kaliber i denne sæson, har flere af de offensive spillere vist sig at kunne deles om målene i denne sæson indtil videre. Lige i hælene på Roofes seks ligamål, følger både Alioski, Saiz, Lasogga og Philips med fem mål hver. Roofe kan hertil kun prale af en enkelt assist, hvor assistmager Samuel Saiz topper med hele fem oplæg, efterfulgt af Alioskis fire, Lasoggas' tre og Philips' to.

Kampen mod Norwich fløjtes igang på Elland Road imorgen kl. 16.00. Leeds United vil se frem til at hente yderligere tre point, så de kan holde stik med ligaens nuværende top-seks, der indtil videre er fire point væk fra De Hvides nuværende syvendeplads.


 
 
 

Comments


bottom of page