top of page

Svensk avis poster billede af Cibickis kontraktforhandlinger

  • mikslen0
  • 30. aug. 2017
  • 2 min læsning

Alle andre end Leeds United har åbenbart travlt med at offentliggøre klubbens nyindkøb.

Først slettede Hamburg SV hurtigt et opslag på Twitter om, at Pierre-Michel Lassoga havde indgået en lejeaftale med Leeds United for resten af sæsonen. Klubchefen var endda citeret for at lykønske sin tyske angriber med de nye udfordringer og ønske al held og lykke til Leeds United med oprykningskampen.

Nu er den så gal igen, for den svenske avis Aftonbladet har nemlig offentliggjort et billede (øverst i denne artikel), hvor 23-årige Pawel Cibicki fra Malmö sidder foran noget, der ligner en kontrakt, sammen med blandt andre Victori Orta, som står for Elland Roads spillerindkøb. Det er noget, som er blevet offentliggjort, inden Leeds United har meldt noget som helst ud, ligesom det var tilfældet med Pierre-Michel Lassoga, der stadig ikke er blevet offentliggjort som ny spiller på Elland Road.

Leeds Uniteds hemmelighedsfulde og langdragsagtige forhold til spillerindkøb og offentliggørelse af samme, er noget, der er blevet praktiseret meget henover sommeren. De engelske medier har flere gange formået at snuse sig frem til klubbens transferaktivitet, men har hertil haft svært ved at grave dybere i seriøsiteten bag de fleste navne, når de også er blevet rygtet andre steder hen.

Indkøb som Klich, Saiz og Alioski var i lang tid omfattet af megen mystik, fordi de enten blev rygtet andre steder hen, eller fordi de (ligesom Saiz) pludselig var taget på ferie, mens rygterne var allerstørst. Og det var først, da forskellige Leeds-tilhængere helt tilfældigt endte i fly med flere af navnene, at rygterne tog til.

Alt dette peger på, at Leeds United har planer om at offentliggøre samtlige indkøb på samme tid. Der er intet krav om, at en spiller skal offentliggøres før transferdeadline, så længe kontrakten er underskrevet. Men den store mystik puster ikke desto mindre til rygterne om, at der kan være endnu flere navne på vej, som måske allerede har skrevet under eller i løbet af i morgen vil skrive under på en ny aftale.

Og hvorfor skal disse forhandlinger egentlig altid være så hemmelige? Svaret er egentlig meget ligetil, eftersom en spiller næsten aldrig er eftertragtet af mindre end én klub. På den måde kan man fange rivalerne, mens de hviler på laurbladene og holde sine egne tilbud hemmelige for medierne, så man ikke ender i en transferkrig med en anden klub, der i sidste ende kan presse prisen op til ualmindelige cifre. Det handler selvfølgelig også om ikke at assistere andre klubber med deres scoutingarbejde. For hvor nemt er det ikke lige et kopiere end anden klubs transferaktivitet, hvis alle forhandlinger er offentlige og hvor man hertil har den samme økonomi.

Det bliver alt i alt spændende at se, om Leeds United har formået at holde andre handler lidt mere hemmelige end Lassoga og Cibicki.


 
 
 

Comentarios


bottom of page