Leeds jagter stortalent sammen med PL-hold
- mikslen0
- 30. aug. 2017
- 1 min læsning
Sheffield Uniteds talentfulde angriber, George Hirst, er gået hen og blevet en eftertragtet herre hos Leicester og Leeds.
De tidligere PL-vindere har allerede fået afvist et bud på 1 million britiske pund som eftersigende hurtigt efter er blevet fordoblet og nu skulle Leeds være villige til at matche dette bud for at sikre sig en spiller til fremtiden.
Sheffield United står i lidt af et dilemma. George Hirst er langtfra førstevalg på angriberpositionen, og hvis han ikke takker ja til den nyligt tilbudte kontraktforlængelse, kan han meget vel smutte næste sommer til et mindre kompensationsbeløb. Derfor vil det umiddelbart være smartest for Sheffield United at høste den økonomiske gevinst med det samme, hvis de alligevel ikke har planer om at give deres stortalent mere spilletid i denne sæson. Det skulle nemlig lige præcis være manglen på spilletid, der bekymrer George Hirst.
18-årige Hirst har kun spillet en enkelt førsteholdskamp for Sheffield United. Han har hertil scoret tre mål i otte kampe for det engelske U17-landshold, fem mål i ni kampe for U18-landsholdet og fire mål i fem kampe for U20-landsholdet, hvilket må siges at være noget af en præstation.
Leicester og Leeds kan nok ikke lokke med oceaner af spilletid på førsteholdet, men de kan ikke desto mindre lokke med en større mulighed for Premier League-fodbold, der ikke just ligger i kortene for Sheffield United i den nærmeste fremtid, taget deres nylige oprykning fra League One til Championship i betragtning.
Comments