En ny æra
- mikslen0
- 30. aug. 2017
- 2 min læsning
Den snart forekommende transferdeadline set fra Leeds Uniteds synsvinkel, beskriver meget godt, hvilken udvikling de for tiden går igennem.
De sidste mange år har det nemlig været sådan, at tilhængerne på Elland Road har måttet klistre sig til skrærmen i forhåbningen om, at deres rivaler ikke nappede Leeds United største profiler i de døende minutter af vinduets åbning.
Idag er situationen modsat. Jovist, Leeds United kan i de fleste tilfælde ikke måle sig med Premier League-holdene, hvis de ønsker den samme spiller, men De Hvides Championship-status er for alvor ændret, og det er takket være meget af det, Andrea Radrizzani har foretaget sig. Idag sidder tilhængerne nemlig ikke og krydser fingre for, hvem som bliver, men istedet, hvem Leeds United ender med at købe. Det er mildest talt en lidt uvant situation.
Og selvom Massimo Cellino og Garry Monk hører historiebøgerne krydret med en mindre populær status, så bliver man nødt til at give dem begge lidt credit for det, de har været med til at starte. Cellino lavede mange fejltagelser, men én rigtig og afgørende beslutning, som var at ansætte Garry Monk, der skal roses for at have ført holdet op på en syvendeplads i sidste sæson. Uden sidste sæsons præstationer, er det ikke sikkert, at Andrea Radrizzani var blevet overbevist om at købe Leeds United, og så havde vi ikke fået alle de ændringer og gode beslutninger på klubbens vegne, som er blevet foretaget henover sommeren.
Det har, som de fleste nok ved, indtil videre medført syv indledende kampe i denne sæson uden nederlag og en midlertidig tredjeplads i ligaen. En drømmestart, som kun de færreste havde turde håbe på.
Tilbage sidder tilhængerne foran skærmen i forhåbningen om, at de mange gode indkøb denne sommer bliver suppleret med et stort angribernavn og et rutineret forsvarsnavn, som for alvor skal styrke truppen til en lang, hård og ikke mindst spændende Championship sæson.
Comments