Leeds Uniteds engelske transfers: Det tror bookmakerne
- mikslen0
- 28. aug. 2017
- 2 min læsning
Hos Sky Bet er der stor interesse for, hvilke transfers der bliver lavet mellem de engelske hold. Victor Orta (på billedet) med en fortid i Middlesbrough er kendt for at kigge oversøisk, når han leder efter nye navne til mandskabet på Elland Road. Taktikken med, at træneren ikke har stor indflydelse på spillerkøb, har fungeret ret godt indtil videre. Thomas Christiansen har selvfølgelig noget at skulle have sagt, men det er i sidste ende Victor Orta, som bestemmer, hvor Andrea Radrizzanis penge skal bruges, når det kommer til nye spillere.
Her en liste over Sky Bets bud på Leeds Uniteds chancer for at hente spillere fra engelske klubber. De figurerer på ni af de mange lister:
Aaron Lennon
Sammen med Stoke City er der odds 28,00 på Leeds United til at hente den tidligere Tottenham-stjerne, mens Watford er store favoritter til kantspilleren.
Ashley Barnes
Newcastle og Wolverhampton er favoritter til at hente Burnleys 27-årige angriber foran Leeds, der giver odds 10,00.
Danny Ings
Den tidligere Burnley-stjerne har ikke slået igennem på angriberpositionen i Liverpool, siden sit skifte tilbage i 2015. Leeds United er med odds 5,00 favoritter til at hente den fallerede profil foran klubber som Newcastle, Burnley, Celtic, Brighton og Huddersfield.
Dwight Gayle
Newcastles angriber var med sine mange mål i sidste sæson en af hovedårsagerne til Newcastles nylige gensyn med Premier League. Nu rygtes han væk, og det er med Wolverhampton som storfavoritter foran Brighton og Burnley. Leeds figurer som nummer syv på listen til odds 14,00.
José Ignacio Peleteiro Ramallo (Jota)
Brentfords offensive midtbanespiller er blevet fanget af radaren i flere klubber. Middlesbrough og Fulham er store favoritter, mens Leeds giver odds 25 på lige fod med Newcastle og Burnley.
Nahki Wells
Huddersfields angriber er langtfra spilletid hos oprykkerne. Burnley og Wolverhampton er favoritter foran Leeds, der giver odds 12,00.
Nélson Oliveira
Reading er storfavoritter til at hente Norwichs målmager, som eftersigende er utilfreds med sin træner hos kanariefuglene. Wolves og Hull er også med på listen foran Leeds United, der giver odds 20,00.
Rudy Gestede
Victor Orta hentede selv franskmanden til Middlesbrough fra Aston Villa tilbage i januar, og nu forsøger han eftersigende at stjæle spilleren fra sin tidligere arbejdsgiver. Leeds United er det eneste hold på Sky Bets liste til odds 1,5. De er oppe imod, om Gestede bliver i sin nuværende klub og det er noget, Sky Bet tror på, eftersom der til odds 0,5 ikke er nogen fortjeneste at hente på dette udfald.
Ross McCormack
Den tidligere Leeds-angriber er ret uønsket på Elland Road, hvis man spørger fansene. Sunderland er store favoritter til at skrive kontrakt med den tunge targetman foran Leeds, der giver pengene tolv gange igen. Hull, Nottingham Forest, Derby og Reading indtager de resterende pladser.
Af de såkaldte oversøiske navne, ser det ud til, at Hamburgs Pierre-Michel Lasogga og Malmös Pawel Cibicki er ret tæt på et skifte til Elland Road.
Comments