top of page

Green ud. Lonergan ind.

  • mikslen0
  • 27. aug. 2017
  • 2 min læsning

Leeds United er langtfra færdige på transfermarkedet, selvom der kun er få dage til, det lukker. I dag er der hertil blevet skiftet ud på reserve-målmandsposten.

Huddersfield Town har nemlig offentliggjort købet af 37-årige Robert Green, som vogtede mellem stængerne for Leeds United i hele sidste sæson. Handlen har været undervejs længe, og derfor kunne Leeds United på samme dag offentliggøre købet af en gammel kending i form af 33-årige Andy Lonergan, som kommer fra Wolverhampton Wanderes og tilbage i sæsonen 2011/12 kontrollerede målet på Elland Road i 35 kampe.

Lonergan har siden sin tid i Leeds United været forbi klubber som Bolton, Fulham og senest Wolverhampton. Nu er han vent tilbage igen på en toårig kontrakt med forventningen om at spille pokalkampe og supplere Felix Wiedwald, der er Thomas Christiansens klare førstevalg mellem stængerne.

Robert Green har snart nået sin pensionsalder, men gjorde det forrygende i sidste sæson. Hans mangeårige erfaring med Premier League-fodbold, skulle være det, der tiltrak nyoprykkerne fra Huddersfield, som ikke just er vant til at spille i landets bedste række, selvom de allerede har fået en god start på sæsonen. Det giver et uundværligt element til omkædningsrummet, om Green så spiller eller ej. Huddersfields målmænd består hertil udelukkende af unge navne, som godt kunne bruge nogle råd fra en mere garvet person.

Chris Wood fik desuden scoret i sin Premier League-debut mod Tottenham efter at være blevet skiftet ind, da Burnley hev et flot uafgjort resultat hjem på en ellers så svær udebane.

I den forbindelse venter Leeds-tilhængerne stadig på et større navn til angrebet, og hvis alle ønsker skal opfyldes, kunne det også pynte med lidt ekstra rutine på de midterste pladser i bagkæden.


 
 
 

Comentarios


bottom of page