top of page

Leeds henter ung angriber

  • mikslen0
  • 24. aug. 2017
  • 1 min læsning

Blandt de mindre overraskende nyheder, har 19-årige Jay-Roy Grot skrevet under på en fire-årig aftale med Leeds United.

Angribertalentet, der også gør sig godt på kanten, kommer fra hollandske NEC Nijmegen, hvor han har tilbragt alle sine ungdomsår. Han menes at have kostet Leeds United i omegnen af 1,5 millioner britiske pund.

Jay-Roy Grot har været rygtet til Leeds United den sidste uges tid, og nyheden kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse. De 1,5 millioner britiske pund er småpenge i forhold til det, Chris Wood-salget indbragte. Derfor forventes en eller flere større ansigter i den kommende uge.

Victor Orta skulle eftersigende stadig være ivrig efter at skrive kontrakt med Rudy Gestede, som klubben allerede har fået afvist et tilbud på 6 millioner britiske pund på. Spørgsmålet er, hvor langt Leeds United er villige til at gå for den populære angriber, og om Middlesbrough overhovedet lader ham forlade Riverside Stadium i dette transfervindue.


 
 
 

Comments


bottom of page