Leeds interesseret i hollandsk angriber-talent
- mikslen0
- 21. aug. 2017
- 1 min læsning
Victor Orta er kendt for at kigge oversøisk i sin søgen efter nye spillere, og han skulle eftersigende været blevet lun på NEC Nijmegens 19-årige angribertalent, Jay-Roy Grot.
Pengene for Chris Wood skal investeres i angribere, og selvom der også skal hentes en eller flere direkte erstatninger for den store kiwi, ønsker Victor Orta - der har haft en finger med i spillet i alle Leeds' indkøb denne sæson - at bruge nogle af pengene på potentielle fremtidsemner.
Jay-Roy Grot har kun hollandske NEC Nijmegen på CV'et foruden ungdomsfodbold for de hollandske landshold. Som professionel har han scoret 12 mål i 48 kampe, og han regnes som et stort talent for fremtiden. Han er 1.93 meter høj og kan også spille på kanten.
Købet lyder umiddelbart halvhjertet og usikkert, men Victor Orta har ikke desto mindre ramt meget rigtigt denne sommer med offensive spillere som Ezgjan Alioski og Samuel Saiz.
Comments