top of page

Tydelige intenioner: Leeds tilbyder Wood ny kontrakt

  • mikslen0
  • 18. aug. 2017
  • 1 min læsning

Alt imens Leeds United har kunnet offentliggøre flere kontraktforlængelser samt indkøbet af unge Bryce Hossanah fra Crystal Palace, er turen kommet til at forlænge med holdets største stjerne.

Det nye kontrakttilbud kommer i kølvandet på Burnleys offensive interesse i den stærke New Zealænder, der bombede løs i sidste sæson. Leeds United har eftersigende afvist Burnley af to omgange og sagt nej til i omegnen af 15-20 millioner britiske pund for den store profil.

Eksperter spekulerede ellers i, om Leeds United ville vente på højere bud, men nu tyder det på, at intentionen hele tiden har været at beholde Wood.

Cheftræner Thomas Christiansen har været ude og udtrykke sin tilfredshed med ledelsens ønske om at forlænge med Chris Wood, som eftersigende skulle have fået tilbudt en tre-årig kontrakt, der i så fald vil knytte kiwien til Elland Road et år mere end hvad der står i hans nuværende kontrakt.


 
 
 

Comments


bottom of page