Christiansen med blandede følelser efter målløs affære
- mikslen0
- 13. aug. 2017
- 1 min læsning
Til store ærgerlse for den danske cheftræner fik Leeds United ikke skubbet bolden i kassen mod en velorganiseret defensiv.
Det lignede ellers i flere perioder, at en sejr ventede lige rundt om hjørnet, da Elland Road for første gang i denne sæson åbnede dørene op for Championship-fodbold, efter allerede at have været vært mod Port Vale i Carabao Cup.
Cheftræner Thomas Christiansen følte efter kampen, at resultatet var lidt ligesom præstationen, eftersom begge dele kunne have været lidt bedre. Leeds United blev tvunget til at spille bolden hurtigt rundt mod et velorganiseret Preston-forsvar med en yderst velspillende Chris Maxwell mellem stængerne, der sørgede for at hive det éne point i hus, efter Preston fik smidt en mand ud i det 60. minut.
Selvom kampen for alvor blev ændret til Leeds' favør efter Preston-udvisningen, mener TC, at hans mandskab aldrig fandt rytmen til at åbne modstandernes forsvar ordentligt op.
Flere fans mener, at Leeds ville have tabt en lignende kamp i sidste sæson, og selvom cheftræneren er skuffet over ikke at snuppe alle tre point, hægter han sig ved, at de fik holdt nullet mod et hold, der var i stand til at nuppe alle tre point mod Sheffield Wednesday i sidste spillerunde.
Næste gang Thomas Christiansen og Co. skal i aktion, er allerede tirsdag aften, når Elland Road byder Fulham velkommen til West Yorkshire.
Comments