top of page

Leeds afviser Burnleys første bud

  • mikslen0
  • 12. aug. 2017
  • 1 min læsning

Kampen om Chris Wood er begyndt, og som det ser ud lige nu, er det en kamp, der skal slåes mellem Leeds United og Premier League-holdet fra Burnley.

Flere engelske medier kan lørdag erfare, at Burnley har afgivet et bud på 12 millioner britiske pund for den formstærke New Zealænder, men at Leeds United samtidig har afvist buddet uden nærmere betænkningstid.

Afvisningen kan være et signal fra Leeds om, at de ikke har nogen intentioner om at slippe Chris Wood i dette transfervindue, men flere medier peger i stedet på, at ledelsen på Elland Road forlanger minimum 15 millioner britiske pund, som er det, Middlesbrough tidligere i dette transfervindue gav Nottingham Forest for deres nye angriber, Britt Assombalonga.

Burnley har ikke længere de store muligheder i angrebet efter Watfords køb af Andre Gray og en handel, der løb op i 18,5 millioner britiske pund. Premier League-holdet har derfor finanserne i orden forud for kampen om Chris Wood.

Den store kiwi har kontrakt med Leeds United i to år endnu.


 
 
 

Comments


bottom of page