Leeds udlejer svensker
- mikslen0
- 11. aug. 2017
- 1 min læsning
Marcus Antonsson skal den kommende sæson prøve kræfter med League One. Leeds United har nemlig indgået en aftale med Blackburn Rovers, som betyder, at den 26-årige angriber drager mod vest på en lejeaftale for at spille resten af sæsonen
Antonsson blev hentet til klubben sidste år, da Garry Monk tog over på Elland Road, men man kan ikke just sige, at han har levet op til forventninger efter sin ankomst fra svenske Kalmar FF, hvor han på bare én enkelt sæson nettede 22 gange i 41 opgør.
Antonsson har heller ikke været i stand til at overbevise den nye cheftræner, Thomas Christiansen, om sit talent. Ikke desto mindre kan et lejeophold med masser af spilletid i League One måske være det, der skal til, for at overbevise Leeds United om et gensyn med startopstillingen i næste sæson.
Marcus Antonsson har været rygtet flere forskellige steder hen, og i et interview indrømmer han da også selv, at der har været mange tilbud at vælge mellem fra hele kloden. Valget faldt på Blackburn Rovers, og det er måske meget klogt for både Leeds United og hovedpersonen selv, hvis planen er på længere sigt at ruste ham til engelsk fodbold.
Comments