Leeds trækker Newport County i Carabao Cup
- mikslen0
- 10. aug. 2017
- 1 min læsning
Der er grund til at trække på smilebåndet, for den 21. august kan Thomas Christiansen endnu engang tillade sig at teste bænkevarmerne af, når Elland Road er værter mod Newport County i anden runde af Carabao Cup.
Leeds United blev ellers trukket op af bovlen som udebanehold, men det sydwalisiske mandskab fra Newport County kan ikke nå at få deres bane klar til kampen, og derfor har Leeds fået hjemmebanefordelen.
Leeds Uniteds adgangsbillet blev tilkæmpet med 4-1 på hjemmebane mod Port Vale, og nu skal Thomas Christiansen og Co. altså igen prøve kræfter med et mandskab fra League Two, der er rangeret som landets fjerdebedste række.
Newport County kunne klappe sig selv på skulderen efter deres første opgør i Carabao Cup, hvor de på udebane besejrede Southend med 2-0, der til dagligt huserer i League One og altså en helt liga bedre end Newport County.
Comments