top of page

Christiansens muligheder før Preston-kampen

  • mikslen0
  • 10. aug. 2017
  • 2 min læsning

Tilhængerne er splittede. For hvis vi skal lægge den centrale midtbane diskussion til side, hvem skal vi så finde plads til på den offensive midtbane?

Hernandez viste gode egenskaber med 90 minutter og en assist til sit navn i kampen mod Bolton, mens Samuel Saiz scorede tre gange og havde en finger med i spillet ved det fjerde mål også. Der er slet ingen tvivl om, at Hernandez og Saiz er to dygtige spillere, men skal de dele spilletiden, eller bør Thomas Christiansen finde plads til dem begge som opbakkere til Chris Wood i startopstillingen? Her er nogle bud på, hvordan det kan gøres:

1. Leeds kan vælge at skifte formation til 3-4-2-1, hvor Hernandez og Saiz så vil ligge ved siden af hinanden på den offensive midtbane. Det vil betyde, at Leeds United skal spille med wingbacks, og det er noget, Stuart Dallas, Vurnon Anita og Borthwick-Jackson kan finde ud af. Det betyder til gengæld også, at både Kemar Roofe og Ezgjan Alioski må se sig henvist til bænken.

2. Thomas Christiansen kan også vælge at smide Pablo Hernandez ud på en offensiv kant, hvor han har spillet flere gange i sin karriere, hvis han vil holde fast i sin nuværende 4-2-3-1 formation, som indtil videre har høstet to sejre ud af to mulige. Det er absolut ikke uvant territorie for den rutinerede spanier, men hurtigheden er ikke, som den har været, og det vil samtidig betyde, at det enten bliver Kemar Roofe eller Ezgjan Alioski, som må blive henvist til bænken.

Selvom spillere som Saiz, Dallas og Vieira har gjort det godt, mangler de stadig at bevise deres værd mod et Championship-hold i denne sæson. Ud fra dette argument, kan Thomas Christiansen meget vel vælge at starte med dem alle tre på bænken mod Preston, selvom de imponerede mod Port Vale.


 
 
 

コメント


bottom of page