Leeds går på rov hos rivalerne
- mikslen0
- 5. aug. 2017
- 2 min læsning
Leeds United har haft travlt på transfermarkedet og er i fuld færd med at overgå indkøbet af nye ansigter i sidste sæson.
I denne omgang skulle der formentlig være tale om 20-årige Cameron Borthwick-Jacskon fra Manchester United. Den unge forsvarsspiller har været lejet ud til Wolverhampton Wanderes i sidste sæson, hvor det på frustrerende vis kun blev til aktioner i syv kampe i alle turneringer.
Borthwick-Jackson slog igennem for Manchester United tilbage i 2015/16-sæsonen, hvor han var med i 16 opgør, men siden udskiftningen på managerposten og Jose Mourinho i føresædet, har der været lang vej til spilletid.
Det 20-årige talent, der også har erfaring fra forskellige engelske ungdomslandshold, foretrækker venstrebackpositionen, mens han sagtens kan tage en tørn i midterforsvaret, hvis det er nødvendigt. Sidste sæson lød hans statistik i de syv kampe for Wolverhampton på i gennemsnit ti succesfulde defensive aktioner per kamp samt 75% procent træfsikkerhed i sine afleveringer.
Hvis Borthwick-Jackson kommer til klubben, vil det være Leeds Uniteds tolvte signing denne sæson, når man medregner Pontus Jansson og Hadi Sacko, som begge har fået permanente aftaler efter deres lejeophold. Et stort navn i midterforsvaret lader stadig vente på sig, og det vil blive spændende at se, om TC satser på det, man kan kalde halve og unge løsninger på positionen ved siden af Pontus Jansson, eller om vi får et nyt ansigt at se i de kommende uger.
Indtil videre har Leeds United hentet disse nye ansigter til klubben denne sommer:
Pontus Jansson fra Torino - 3,6 millioner pund
Mateusz Klich fra FC Twente - 1,5 millioner pund
Hadi Sacko fra Sporting - 1,6 millioner pund
Felix Wiedwald fra Werder Bremen - 500,000 pund
Vurnon Anita fra Newcastle - gratis
Caleb Ekuban fra Chievo Verona - 500,000 pund
Samuel Saiz fra Huesca - 3,1 millioner pund
Ezgjan Alioski fra Lugano - 3,2 millioner pund
Matthew Pennington fra Everton - lejeaftale
Ouasim Bouy fra Juventus - gratis
Madger Gomes fra Liverpool - gratis
Comments