Fremtiden ser sort ud for Doukara og Antonsson
- mikslen0
- 30. jul. 2017
- 2 min læsning
Pre-season kampene har givet et indblik i, hvad der forgår inde i Thomas Christiansens hoved, mens han planlægger sin første startellever i sæsondebuten mod Bolton.
I den forbindelse har Doukara og Antonsson ikke haft meget at skulle have sagt i de seneste tre kampe, og som det ser ud lige nu, har TC ingen intentioner om at give spilletid til disse to muligheder i angrebet.
Souleymane Doukara leverede en håndfuld blandede præstationer i sidste sæson, men han forblev uden tvivl en af Monks favoritter. Marcus Antonsson har aldrig rigtig fået lov til at bevise sit potentiale og det ser ud til at forblive sådan under den nye dansk-spanske træner.
Ikke desto mindre er der flere spillere, som allerede har imponeret. Senest var det Stuart Dallas, som fandt vejen til netmaskerne mod Oxford United efter en udemærket præstation. En spiller, som også scorede, men hertil viste endnu større styrke, var Kemar Roofe. Chris Wood brændte et utal af store chancer, hvilket ikke ligner ham, når man sammenligner med sidste sæson. Ikke desto mindre var han på pletten og nyindkøbene Saiz og Alioski har desuden imponeret.
På den centrale midtbane ser det ikke prangende ud for kaptajnen Liam Bridcutt og den unge Kalvin Philips, der begge har leveret nogle halvsløje præstationer. Tidligere cheftræner Garry Monk modtog megen kritik for ikke at benytte Eunan O'Kane nok, og han ligner sammen med talentet Ronaldo Vieira en spiller i topform, som er klar til at tage kampen op som en seriøs starter på den centrale midtbane.
Foruden Chris Wood, vil TC's muligheder i angrebet være nyindkøbte Caleb Ekuban. Træneren kan også vælge mellem kantspillerne Alioski, Roofe og Dallas helt oppe foran. Det er ikke at foretrække, men det er samtidig ikke uvant territorie for de tekniske kanter.
Comments