top of page

Leeds Uniteds aktivitet på transfermarkedet indtil videre

  • mikslen0
  • 23. jul. 2017
  • 1 min læsning

Thomas Christiansen har sammen med Leeds United-ledelsen haft en helt del at se til indtil videre. I skrivende stund har otte navne forladt klubben, mens seks nye ansigter er kommet til.

Talenter som Billy Whitehouse, Ross Turnbull og Jack Vann har ikke fået forlænget deres professionelle kontrakter. Derudover har klubben sendt reservemålmand Marco Silvestri til Verona og sagt farvel til den knapt så populære italienske forsvarsspiller Giuseppe Bellusci, der tidligere kom i modvind efter at beskylde Leeds-tilhængerne for at gøre livet surt for de nye italienske ansigter, Massimo Cellino hentede til klubben tilbage i 2014. Jordan Botaka og Alex Purver er også fortid på Elland Road, og det samme gælder for Charlie Taylor, der i fremtiden skal slå folderne ud for Burnley i den bedste engelske række efter som forventet at have takket nej til en kontraktforlængelse med Leeds United.

Ikke desto mindre er der kommet mange nye spændende ansigter til klubben. Først og fremmest er der blevet opgraderet på målmandsposten med tyske Felix Wiedwald fra Werder Bremen og den polske midtbanemand Mateusz Klitch fra FC Twente. Kantspilleren Vurnon Anita er også kommet til Elland Road fra Newcastle United. Derudover er der blevet opjusteret en hel del på de offensive pladser med købet af Caleb Ekuban fra Chievo, Samuel Saiz Alonso fra Huesca og Ergjan Alioski fra FC Lugano.

Transfervinduet er langt fra lukket og det bliver hertil spændende at se, hvor mange ansigter Leeds United vil være i stand til at holde på og samtidig hente til klubben.


 
 
 

コメント


bottom of page