To handler Christiansen bør lukke
- mikslen0
- 15. jun. 2017
- 2 min læsning
Thomas Christiansen tiltræder stillingen som ny cheftræner på Elland Road med en travl dagsorden. Rivalerne er allerede i fuld gang med at opruste til den kommende sæson, og alt efter hvor store summer ledelsen påtænker at tilføre transferbanken, er der specielt to handler, som skal i hus hurtigst muligt.
Kyle Bartley er ikke overraskende den første. Forsvarskæmpen dannede et stærkt makkerpar med den populære Pontus Jansson forrige sæson, men den 26-årige englænder er vendt hjem til Swansea, fra sit lejeophold på Elland Road, hvor han stadig har et år tilbage af sin kontrakt. Bagkæden skal forstærkes, eftersom Liam Cooper ikke er at foretrække, og Bartley har allerede bevist sit værd. Spørgsmålet er, om Swansea er villige til at lade deres hjemvendte stopper gå og om hovedpersonen selv foretrækker at prøve kræfter med Premier League. Han ved, at han har en fast plads i startopstillingen på Elland Road, og han vil nyde at fortsætte dagligdagen med sin gode ven Luke Ayling.
Alexandru Maxim er den anden. Den kreative offensive midtbanespiller har været en af hovedårsagerne til VfB Stuttgarts snarlige gensyn med Bundesligaen, efter en samlet sejr i den næstebedste tyske række. Forsvaret skal forstærkes, men den offensive midtbane viste tydelige mangler i de sidste seks kampe forrige sæson. Pablo Hernandez er ved at være gammel og slidt, og det er kun et spørgsmål om tid, før hans svingende niveau ender ud i et inferno af dårlige præstationer. Angribere og kantspillere som Doukara, Roofe og Sacko har også enkelte gange fået chancen på denne plads, men uden held. Hvis målet er at ende i top 2, skal der forstærkes over hele linjen, men det er altid nødvendigt med kreative typer, der formår at skabe det uventede. Meget tyder på, at Alexandru Maxim er en af de typer.
Leeds United har allerede hentet Hadi Sacko tilbage til Elland Road på en permanent aftale. Spørgsmålet er, om de kan holde Premier League-holdene fra fadet, når buddene vælter ind på Pontus Jansson og ikke mindst Chris Wood, der uden tvivl danner stammen på holdet nede bagved og oppe foran. Den store svensker har høstet mange roser, hvortil flere større klubber har indrømmet deres interesse. Sidstnævnte rygtes at have intet mindre end syv potentielle klubber at vælge imellem.
Comments