Leeds United offentliggør fremtidsplaner for truppen
- mikslen0
- 17. maj 2017
- 2 min læsning
Direktionen på Elland Road har i dag valgt at offentliggøre en liste over spillere, som er blevet tilbudt kontraktforlængelse, og spillere som ikke bliver tilbudt en kontraktforlængelse.
Pablo Hernandez' lejeaftale med Leeds United bliver automatisk fornyet, eftersom han har spillet et antal kampe, som gør, at en automatisk forlængelse træder i kraft som følge af den aftale, der blev indgået i sommers.
Den omdiskuterede Charlie Taylor er blevet tilbudt en ny to-årig kontrakt, som han har én måned til at acceptere. Leeds er allerede blevet tilbudt 35 millioner fra West Bromwich Albion, men direktionen på Elland Road overvejer at lade sagen køre gennem en retssag på grund af udsigten til et større transferbeløb, eftersom Taylor er under 24 år og en af Leeds' talentudviklingsprojekter. Tilbuddet er derfor udelukkende blevet givet af taktiske årsager, eftersom Taylor er så godt som fortid på Elland Road. Leeds kan ikke desto mindre sikre sig et endnu ukendt beløb for deres talent i overensstemmelse med Det Engelske Fodboldforbunds reglementer om kontraktfrie spillere under 24 år.
Følgende spilleres lejeaftale med Leeds United udløber, og de vil derfor vende tilbage til deres respektive klubber: Modou Barrow, Kyle Bartley, Matt Grimes, Alfonso Pedraza og Hadi Sacko. Swansea har sikret sig overlevelse i Premier League, og derfor kan en kontraktforlængelse til Kyle Bartley komme på tale igen.
Følgende U23-spillere får ikke forlænget deres aftale med Leeds United: Jordan Botaka, Alex Purver, Michael Taylor, Ross Turnbull, Jack Vann og Billy Whitehouse. Spillerne løsrives fra Leeds United, når deres respektive kontrakter udløber.
I talentafdelingen er der blevet givet et-års forlængelser til Eoghan Stokes og Tom Pearce. Der arbejdes desuden på forlængelser med Conor Shaughnessy og Romario Vieira (Ronaldo Vieiras tvillingebror).
Comments