Leeds bør ikke forlænge med Sacko
- mikslen0
- 9. maj 2017
- 2 min læsning
Hadi Sackos kontrakt med Leeds United lakker mod enden. Det 23-årige talent skrev under på en lejeaftale med Leeds United i sommers, men alt tyder på, at der ikke bliver tale om en forlængelse.
Der blev ellers forventet det helt store på Elland Road, da Sacko kom til klubben i sommers. En ung kantspiller med fart i fødderne og en god teknik i en-mod-en situationer. Og om det ikke skulle være nok, så fik Leeds United krejlet sig til en aftale, der giver dem mulighed for at skrive en permanent aftale med franskmanden.
Det startede da også godt, da Hadi Sacko havde fuld fart over stepperne på kanten og tørrede den ene back efter den anden, da Leeds for alvor fik rusket op i formen efter en lidt sløv start på sæsonen. Men der bliver nok ikke kigget på individuelle præstationer. Det er det store billede, som betyder noget, og her har den unge kantspiller kun formået at lave fire assists og to mål i 42 kampe. Det er, hvad man kan kalde en skuffelse. Desuden er Sacko blevet tildelt færre og færre minutter på banen henover foråret, taget hans dårlige form i betragtning.
Og så er det jo ikke fordi, at den unge kantspiller ikke har haft en angriber at sigte efter. Chris Wood har været i storform og scoret på lidt af hvert. Det har kort sagt være nemme arbejdsbetingelser for kanterne, når det kommer til at assistere deres skarpretter oppe foran, hvilket Sacko ikke har formået.
Det kan vise sig, hvis Monk forlænger, at han ser et potentiale i den unge franskmand, som ingen andre ser. Sacko har selv for nylig været på det sociale medie Twitter og sige tak til både fans, holdkammerater og trænerstab for en god tid i Leeds. Men det ligner i bund og grund et farvel til Elland Road for denne gang. Hvis Leeds United går efter automatisk oprykning i næste sæson, er der ikke plads til en spiller som Hadi Sacko.
Commentaires