top of page

Klubejerskifte kan ske inden for de næste to uger

  • mikslen0
  • 1. maj 2017
  • 2 min læsning

Flere engelske medier erfarer, at Andrea Radrizzani om ikke mindre end to uger vil købe de resterende 50 procent af aktiemajoriteten i Leeds United, så han står med alle 100 procent, ligesom Massimo Cellino tidligere har gjort det.

Der er udsigt til en helt ny fremtid på Leeds Uniteds direktionsgange. Massimo Cellino skulle eftersigende være i fuld gang med at pakke kufferten og sælge sine 50 procent i Leeds United til landsmanden og mediemogulen Andrea Radrizzani, der siden årsskiftet har siddet på halvdelen af aktiemajoriteten.

Den bare 42-årige rigmand har allerede ansat Ivan Bravo som ny sportsdirektør i Leeds United, som er en mand, der er kendt for at kunne organisere, udvikle og profitere på en fodboldklub. Spørgsmålet er, hvor meget Radrizzani har tænkt sig at høre på de mange tusinde fans, der gerne ser en kontraktforlængelse til Garry Monk. Flere medier erfarer nemlig, at Radrizzani er skuffet over den seneste præstation på grønsværen, hvor Leeds United på rekordtid er dalet fra en fjerdeplads til en syvendeplads. Så skuffet, at han ikke ønsker Monk som cheftræner i endnu en sæson.

Optimisterne vil sige, at Leeds United teoretisk set stadig har en chance for at komme med i play-off på målscoreren. Men realisterne vil nok alligevel påpege, at Leeds United skal indhente en målforskel på hele 14 mål, hvis det skal kunne lade sig gøre. Hvis Fulham taber deres sidste opgør med 1-0, betyder det altså, at Leeds United skal vinde 13-0 i deres egen kamp. Det er vidst ikke set før.

Fansene hyldede for nylig Garry Monk for hans præstationer henover sæsonen. At rykke fra den nederste del af midterfeltet til en play-off kandidat på bare en sæson, er en præstation udover det sædvanlige. Efter deres overbevisning hersker der slet ingen tvivl, når det kommer til en kontraktforlængelse med deres elskede cheftræner. Hvis Monk får flere midler til rådighed til sommer, har han vist en enestående evne til at vælge de rigtige spillere og opsætte det helt rigtige hold. Spørgsmål er, om Radrizzani er ligeså skuffet over Monk, som de engelske medier mener.


 
 
 

Comments


bottom of page