Leeds United håber på et mirakel
- mikslen0
- 24. apr. 2017
- 2 min læsning
Det er ude af klubbens hænder at beslutte, hvorvidt de er at finde i play-off, når sæsonen går på held. Med kun fire point i de sidste seks kampe, er Leeds United blevet overhalet af deres formstærke rivaler. Her er en oversigt over mulige scenarier, hvis Leeds skal gøre sig forhåbninger om at gå videre.
Følgende scenarier tager udgangspunkt i, at Leeds United vinder deres restererende to kampe i ligaen mod Norwich på hjemmebane og Wigan på udebane.
1. Reading taber deres to resterende kampe: Reading skal kun bruge et enkelt point, hvis de vil sikre sig en play-off plads. Leeds United har dog en bedre målscore end Reading, så to nederlag vil betyde en overhaling. Det er dog usandsynligt, da Reading skal møde bundproppen Wigan på hjemmebane og efterfølgende Burton på udebane.
2. Huddersfield henter maksimalt ét point. Klubben har hele tre kampe tilbage, hvor de skal hente minimum to point for at sikre sig en play-off plads og Leeds har igen en bedre målscore. Det skal gøres mod Wolverhampton, Birmingham og Cardiff. Ikke det nemmeste kampprogram, men umiddelbart ikke et problem for Huddersfield.
3. Sheffield Wednesday taber deres to resterende kampe. Et enkelt point kan også gøre det, da Leeds med to sejrer så vil overhale Sheffield Wednesday på en bedre målscore, som lige nu ligger i Sheffields favør med bare et enkelt mål. Klubben starter med en udebanekamp mod Ipswich, der ikke har noget at spille for. Leeds vil krydse fingre for, at værterne fortsætter hjemmebaneformen, da de for en uge tilbage slog Newcastle med hele 3-1 på hjemmebane. I det sidste opgør brager Sheffield sammen med Fulham, hvor alt kan ske.
4. Fulham henter maksimalt to point i deres sidste to kampe. London-klubben har en bedre målscore end Leeds, så derfor vil tre point sikre Fulham en top 6 placering. Holdet er i storform efter deres seneste 4-1 sejr på udebane mod Huddersfield. De skal ikke desto mindre have besøg af danskerholdet fra Brentford, hvor Lasse Vibe vil forsøge at fortsætte sin farlighed foran mål. Derefter står den som bekendt på en svær udebanekamp mod Sheffield Wednesday.
Det ser i bund og grund sort ud, men det er ikke utænkeligt, hvis Fulham eller Sheffield Wednesday får gummiben mod to stærke mandskaber i deres næste opgør. Hvis begge hold taber, vil Leeds United pludselig stå med muligheden for selv at kunne afgøre tingene igen. Hvis alle topholdene vinder deres næste opgør, vil Leeds United definitivt være ude af play-off ræset.
Comentários