Fans skyder skylden på Cellino
- mikslen0
- 22. apr. 2017
- 2 min læsning
De sociale medier er blevet overrumplet med kommentarer om, hvor skuffede tilhængerne er, efter at mere end 100 dage i top 6 pludselig er forvandlet til en noget nær usandsynlig mission om at komme med i play-off. Hovedårsagen ligger efter de flestes overbevisning hos Massimo Cellino.
Tilbage i januar var Yorkshire-området spækket med overskrifter om, at Garry Monk ønskede betydelige forstærkninger. Han udtalte blandt andet, at "Klubben ved, hvad vi mangler, og jeg er sikker på, de vil handle derefter." Men handlingen lod vente på sig og det blev i sidste ende kun til to lejeaftaler på falderebet med en falleret gambianer og et ungt spansk sats. Man fristes til at forestille sig, hvordan Garry Monk er gået på knæ foran de to klubejere, da der var få timer tilbage af januarvinduet.
Januar-måned var også der, hvor Andrea Radrizzani købte sig ind som medejer i klubben på lige fod med Massimo Cellino. Her kom det frem, at den stædige Cellino havde rådet sin ny kollega til ikke at smide forhastede mønter i klubben, da truppen var fin, som den var.
Det er svært at sige, hvor ansvaret ligger, men Leeds-truppen er uden tvivl begrænset, hvis man sætter den op mod rivalerne i toppen. De har præsteret over niveau i meget lang tid og den manglende indsats i januarvinduet kan være det, der i sidste ende koster Leeds United en plads i play-off.
Spørgsmålet er, om denne sæson vil gå hen og blive en engangs-svale, eller om ledelsen beslutter sig på at bygge videre på succesen. Flere profiler vil sandsynligvis blive solgt videre til sommer eller hentet hjem fra deres lejeaftaler, men det første naturlige og mest professionelle skridt vil være at stikke Garry Monk en langtidsaftale som fremtidens cheftræner på Elland Road.
Comments