top of page

Et nærmere kig på Monks sæson

  • mikslen0
  • 20. apr. 2017
  • 2 min læsning

Efter mere end 100 dage som en del af den eftertragtede top 6 i Championship, fristes man til at glemme, hvad cheftræner Garry Monk egentlig har opnået på rekordtid i en klub, hvor han er den syvende træner på lidt over to år.

Garry Monk blev ansat i sommeren 2016 og var hurtigt meget aktiv på transfermarkedet. Kigger vi på sidste sæsons foretrukne startopstilling, er der kun to spillere (Wood og Taylor), som går igen. Næsten alle de nye ansigter har på overraskende vis genfundet et niveau fra fortiden, som har vist sig nyttig på Elland Road. Det er i bund og grund kun købet af Marcus Antonsson og lejesvenden Matt Grimes, som har skuffet.

Der er altid en forventning om, at 'Den Sovende Gigant' begynder at røre på sig på et eller andet tidspunkt, og det er svære arbejdsbetingelser som cheftræner for en klub, hvor klubejeren har fyret trænere på samlebånd. Der var dog ingen, som havde regnet med, at Leeds United ville røre så meget på sig, så hurtigt. Realistisk set, ville Leeds United velsagtens have stillet sig tilfredse med en placering i top 10, inden sæsonen begyndte. Monk har ikke desto mindre taget udfordringen op og bevist, at han har styr på, hvordan man spiller og sammensætter et hold i den næstbedste engelske række, der er i stand til at konkurrere med toppen.

73 point i 43 kampe er imponerende, og kigger vi på sidste sæson, var det nok med 74 point, hvis man ville sikre sig en plads i play-off, som Sheffield Wednesday gjorde det. Der er derfor i år tale om et stærkere felt, som Garry Monk har formået at konkurrere imod.

Elland Road krydser fingre for, at Garry Monk har planer om at fortsætte i Leeds United, når hans kontrakt udløber til sommer. Han har kickstartet et projekt, som umiddelbart kun kan bringe positive følger med sig.


 
 
 

Commenti


bottom of page